Støt sitet

Hvad kan du gøre?

Primært kan vi bruge din hjælp til at udbrede den frie viden og dermed brugen af medviden.dk.

Fortæl venner og kolleger om sitet, brug det til morgenundervisning og bliv fan af os på facebook.

Mangler vi noget specielt?

Sidder du med en god ide til et kursus, har du lavet en god quiz under eksamenslæsningen eller vil du hjælpe med indtastning af eksamensopgaver så kontakt os også gerne.

Del på Facebook

Hjælp til brug af sitet

Om sitet

MedViden.dk er en gratis læringsside for sundhedsfagligt personale.

Opdeling

MedViden.dk er opdelt i en række sektioner og kategorier, der kan bruges hver for sig eller i sammenhæng. Der vil i den kommende tid komme flere kategorier ligesom procedurer og kursussektionerne vil blive udbygget.

Kurser

Under kurser kan du i topmenuen se en række forskellige kurser. Kurserne indeholder lektioner, der er relevante for det enkelte kursus. Du skal være opmærksom på at nogle lektioner går igen under flere kurser.

Indeks

Under det alfabetiske indeks finder du en oversigt over både kurser og kursuslektioner.

Procedurer

Under procedurer angiver topmenuen de forskellige specialer. Bemærk at flere af specialerne er samlet for at lette overblikket.

Flere af procedurerne ligger allerede som videoprocedurer og i fremtiden vil ligge et videosupplement til alle procedurer.

Indeks

Under det alfabetiske index kan du finde alle procedurer i alfabetisk rækkefølge.

Login

I forbindelse med opdateringen af sitet er login-funktionaliteten midlertidigt fjernet.

Vi arbejder på at sikre en ny og bedre adgang til quizzer og andre online funktionaliteter til at teste din viden.

Loginfunktionaliteten kommer tilbage snarest.

Generelt om kodning

Lægerne har ansvaret for patientbehandlingen og den skriftlige dokumentation i forbindelse med denne. Dette betyder også, at lægerne har ansvaret for en korrekt kodning i forbindelse med patientforløbet.

Når lægen har dikteret journalen og denne er skrevet af sekretæren indberetter systemet koderne til LPR (landspatientregisteret). På baggrund af de indberettede data genereres forskellige statistikker vedrørende hospitalernes produktion ligesom der laves en del forskning på baggrund af de indberettede data. Det er derfor vigtigt, at det indberettede både er korrekt og ensartede.

De enkelte hospitaler tildeles midler efter DRG-systemet (diagnoserelaterede grupper), der kombinerer de registrerede diagnose- og procedurekoder og på baggrund af dette tildeler det enkelte besøg eller indlæggelsesforløb en samlet værdi.

Ledelsesmæssigt er man interesseret i at finde afdelingens produktivitet der er forholdet mellem produktionen og ressourceforbruget.

Man er også interesseret i at opnå en korrekt indtjening da DRG-systemet er det system der sikrer afdelingerne betaling.

DRG systemet er baseret på et meget stort patientmateriale der hele tiden udbygges. Kodernes værdi ændres således løbende.

Takstberegning og katalog

Patientkodningen er helt essentiel for den enkelte afdeling. Hvis ikke lægerne koder patienterne korrekt vil afdelingerne ganske simpelt miste penge da den korrekte ”regning” ikke udskrives.

Det er vigtigt at de benyttede koder ikke begrænser sig til det speciale patienten er tilknytte. En patient med en collesfraktur der efter operation får en pneumoni mens vedkommende ligger på en kirurgisk afdeling skal derfor ligeledes kodes med koden for pneumoni.

Når DRG-værdien tilskrives den enkelte afdeling sker det ved, at hospitalet laver en samlet beregning på hele patientforløbet. Hvis patienten har været på mere end en afdeling tilskrives værdien til den afdeling der har den højeste DRGsats af de involverede afdelinger.

Pengene følger patienten

For at forstå og benytte korrekt kodning er det vigtigt at forstå forskellen på forskellige typer patientkontakt. Overordnet er der 3 typer kontakter:

  1. Skadestuebesøg
  2. Ambulant forløb
  3. Indlæggelse

Hver enkelt kontakt afsluttes for sig selv. En patient der har pådraget sig et større sår og ses i skadestuen for efterfølgende at skulle have opfølgning i sårambulatoriet vil derfor først have en kontakt i skadestuen og derefter en kontakt i ambulatoriet.

Bemærk at de enkelte ambulante besøg bør have individuelle aktions- og bidiagnoser da disse kan skifte undervejs.

Huskeliste ved kodning

  • Benyt præcise og korrekte koder.
  • Vælg aktionsdiagnosen
  • Hvis primær indlæggelse er genoptræning benyt da DZ 508 – årsag skal være bidiagnose.
  • Vælg evt. bidiagnoser
  • Vælg evt. tillægskoder
  • Hvis cancer husk kodning efter TNM
  • Hvis forgiftning husk ATC-kode (lægemiddelkataloget)

DRG grupper

DRG benyttes til de indlagte patienter (stationære) og inddeles i 565 grupper på baggrund af følgende kriterier:

  • Aktionsdiagnose
  • Bidiagnose
  • Operationskoder
  • Undersøgelses- og behandlingskoder
  • Køn, alder og udskrivningsstatus

Forskellige koder tillægges som tidligere omtalt forskellig værdi. Som vi vil se i følgende er det derfor ikke ligegyldigt hvilken kode der tilknyttes. Generelt kan man sige at jo mere detaljeret koden er, des højere værdi. Endvidere er satserne for de komplicerede tilfælde højere end de ikke komplicerede.

For en stationær patient er det sygehusudskrivningen, som udløser en DRG-takst. En sygehusudskrivning er den tidsmæssigt sammenhængende hændelse af en patient som bliver indlagt og optager en sengeplads på en eller flere sengeafdelinger på samme sygehus og derefter bliver udskrevet.

Tabel 1. Forskelle i pris afhængig af aktionsdiagnosen.
Eksempel 1 Eksempel 2
Aktionsdiagnose DJ441 KOL m/ akut exacerbation u/ spec DJ969 Respirationsinsufficiens u/ spec
Bidiagnose DJ969 Respirationsinsufficiens u/ spec DJ441 KOL m/ akut exacerbation u/ spec
Total pris kr. 16.829 kr. 31.608

Som vi kan se af ovenstående kan det give en stor forskel i prisen afhængig af den valgte aktionsdiagnose. Det er derfor altid vigtigt at tilknytte de rigtige koder til patientforløbene for at opnå en mere korrekt værdi.

DAGS grupper

DAGS (dansk ambulant grupperingssystem) benyttes til alle ambulante patienter.

DAGS inddeles i 93 grupper på baggrund af følgende kriterier

  • Operationskoder
  • Undersøgelses og behandlingskoder
  • Diagnoser (cancer og neurologi)

Imellem DAGS og DRG patienterne ligger der en gruppe der omtales som gråzonepatienterne. Disse patienter kan både behandles ambulant og på stationære afsnit.

Der er 75 grupper af disse patienter.

Betalingen for ambulante patienter foregår på baggrund af ambulante forløb of afhænger af om det er en "normal" ambulant patient eller en gråzonepatient.

  • For en ambulant patient er det den ydelse, som modtages ved et ambulant besøg på et sygehusambulatorium, der udløser en DAGS-takst. Der udløses kun én takst ved besøget, uanset at patienten måtte modtage flere forskellige ydelser ved fremmødet på samme afdeling, idet DAGS-taksten i gennemsnit dækker samtlige udgifter, som ambulatoriet har for alle ydelser ved besøget.
  • For en Gråzonepatient er det ydelsen, som modtages ved behandlingen, der udløser en Gråzonetakst. Gråzonetaksten, som er et vægtet gennemsnit mellem DRG-taksten og DAGS-taksten, udløses uanset om patienten bliver behandlet ved indlæggelse eller ambulant. Der er således et økonomisk incitament for sygehuset til at behandle patienten ambulant.

Den aktivitet som udløser en takst, kaldes for den takstbærende aktivitet.

Forkortelser

  • DAGS: dansk ambulant grupperingssystem
  • DRG: diagnoserelaterede grupper
  • LPR: landspatientregisteret
  • Produktivitet: forholdet mellem produktion og ressourceforbrug. Jo højere
  • produktivitet jo mere udbytte for pengene.
  • Produktion: måles i hospitalsregi typisk som opnået DRG/DAGS værdi. Bemærk at hospitalerne også har anden produktion end patientbehandling – herunder uddannelse – som man ikke kan se i de normale beskrivelser af produktion og produktivitet.

Kontakt

MedViden.dk udvikles og drives af

Morten Andresen & Bjarne Skjødt Worm.

Mail: kontakt@medviden.dk