Støt sitet

Hvad kan du gøre?

Primært kan vi bruge din hjælp til at udbrede den frie viden og dermed brugen af medviden.dk.

Fortæl venner og kolleger om sitet, brug det til morgenundervisning og bliv fan af os på facebook.

Mangler vi noget specielt?

Sidder du med en god ide til et kursus, har du lavet en god quiz under eksamenslæsningen eller vil du hjælpe med indtastning af eksamensopgaver så kontakt os også gerne.

Del på Facebook

Hjælp til brug af sitet

Om sitet

MedViden.dk er en gratis læringsside for sundhedsfagligt personale.

Opdeling

MedViden.dk er opdelt i en række sektioner og kategorier, der kan bruges hver for sig eller i sammenhæng. Der vil i den kommende tid komme flere kategorier ligesom procedurer og kursussektionerne vil blive udbygget.

Kurser

Under kurser kan du i topmenuen se en række forskellige kurser. Kurserne indeholder lektioner, der er relevante for det enkelte kursus. Du skal være opmærksom på at nogle lektioner går igen under flere kurser.

Indeks

Under det alfabetiske indeks finder du en oversigt over både kurser og kursuslektioner.

Procedurer

Under procedurer angiver topmenuen de forskellige specialer. Bemærk at flere af specialerne er samlet for at lette overblikket.

Flere af procedurerne ligger allerede som videoprocedurer og i fremtiden vil ligge et videosupplement til alle procedurer.

Indeks

Under det alfabetiske index kan du finde alle procedurer i alfabetisk rækkefølge.

Login

I forbindelse med opdateringen af sitet er login-funktionaliteten midlertidigt fjernet.

Vi arbejder på at sikre en ny og bedre adgang til quizzer og andre online funktionaliteter til at teste din viden.

Loginfunktionaliteten kommer tilbage snarest.

Undersøgelse af det nyfødte barn

Forfattere

12. januar 2010

Indledning

Alle nyfødte bør snarest muligt efter fødslen undersøges for større misdannelser og malformationer. Efter 1–2 døgn foretages en supplerende undersøgelse der mere bredt skal afdække eventuel sygdom hos barnet, samt give forældrene mulighed for at stille spørgsmål.

Undersøgelsen af den nyfødte struktureres således i to hoveddele:

  1. Objektiv undersøgelse af barnet, herunder blodprøver til screeningsundersøgelser
  2. Samtale med forældrene

Sørg endvidere for en kort gennemgang af graviditets- og fødselsforløbet.

Den objektive undersøgelse

Den objektive undersøgelse opdeles igen i mindre dele: De kendte hovedtræk fra den almindelige almene og pædiatriske undersøgelse udføres som sædvanlig, og der suppleres med specifikke undersøgelser af reflekser, firefingerfure ved Downs syndrom, huddefekter og hoftedysplasi.

Rammer for undersøgelsen

Det er vigtigt at sikre rolige og trygge rammer for undersøgelsen af det nyfødte barn. Det betyder at minimum en af forældrene bør være til stede ved undersøgelsen for at berolige barnet hvis det bliver nødvendigt. Det betyder også at der skal være nogenlunde ro i lokalet. Omvendt kan barnet også falde til ro hvis du "småsnakker" blidt og roligt til det. Endelig er det vigtigt at sikre et fladt, blødt og varmt underlag for barnet at ligge på.

Almen del

Som ved en normal objektiv undersøgelse starter du med at beskrive almentilstanden på baggrund af hvordan nyfødte normalt opfører sig. Er der normal mimik? Spontane fingerbevægelser? Er det irritabelt? Er der god kontakt? Fokuserer barnet ved tale?

Hud.

Hvordan er hudfarven hos barnet? Bleg, cyanotisk eller ikterisk? Tjek hydreringsgrad. Er der nogen misfarvninger på kroppen eller i ansigtet? Jordbærpletter, portvinspletter eller andre nævi? Erythema toxicum neonatorum? Jordbærpletter og neonatalt erythem er forbigående fænomener mens portvinspletter er permanente.

Kranium.

Mærk den forreste fontanelle. Er den pulserende og i niveau med kraniet, eller er den spændt?

Mund og hals.

Er der tegn til læbe-/ganespalte? Mikrognati? Neonatal struma? Sutterefleks?

Thorax.

Tjek respirationsfrekvens. I neonatalperioden vil den normalt være under 60 pr. minut. St.p. et c. udføres med fokus på eventuel aspiration til lungerne, og hjertet tjekkes for mislyde.

I de første levedøgn vil der ofte kunne høres en systolisk mislyd på baggrund af en persisterende ductus arteriosus. Disse kan lukke sig spontant, men bør altid føre til yderligere udredning i form af rtg. af thorax, EKG og ekkokardiografi.

Abdomen.

Kan palperes med blot en enkelt hånd. Lad barnet vænne sig til din hånd inden du begynder selve undersøgelsen. Leveren kan normalt palperes tæt ved højre kurvatur. Er der umbilikalhernie? Er der tegn til infektion ved navlen? Nyrerne forsøges balloteret som hos voksne. Tjek i lysken efter ingvinalhernie og femoralispuls.

Genitalia externa.

Inspiceres og malformationer noteres. Er der hypospadi? Er der mistanke om adrenogenitalt syndrom? Er testes descenderet korrekt ned i scrotum?

Ekstremiteter.

Korrekt antal fingre og tæer? Tjek for klumpfod. Opdeles i postural og strukturel klumpfod. Postural klumpfod løser sig oftest spontant, men kan afhjælpes yderligere ved passiv mobilisering af foden flere gange dagligt. Strukturel klumpfod har bevægeindskrænkning og kræver ortopædkirurgisk vurdering.

Specifik del

Den almene undersøgelse suppleres med en række specifikke undersøgelser af diagnostisk værdi for den nyfødte.

Reflekser.

Som screening for neurologiske sygdomme, testes barnets griberefleks som standard. Hvis den er unormal suppleres med mere dybdegående refleksundersøgelse.

Refleksundersøgelser

Griberefleks.

Pres en finger ind i barnets håndflade, og barnet lukker reflektorisk hånden om din finger.

Mororefleks.

Barnet krop og hoved holdes med hver sin hånd, og man lader hurtigt barnet falder 15–20 cm. Ved korrekt refleks ekstenderer barnet arme og ben frem for sig, og flekterer dem derefter igen.

Downs syndrom.

Hænderne tjekkes for firefingerfure som tegn på trisomi 21. Kan dog også være et normalt fænomen.

Kongenit hoftedysplasi.

Til screening for kongenit hoftedysplasi benyttes Ortolanis test inden for de første tre leveuger. Ved en række bevægelser tester man for en dysplasi af hoften, der tillader caput femoris at luksere posteriort ud af acetabulum. Ved positiv Ortolanis test, samt klinisk mistanke om kongenit hoftedysplasi rekvireres ortopædkirurgisk vurdering. Vurdering rekvireres tillige ved samtidige foddeformiteter eller dispositioner i familien.

Ortolanis test

  1. Hofte- og knæled flekteres 90 grader, og der holdes et ben i hver hånd, således at 1. finger holder på den mediale side af låret, og 2. og 3. finger holder på den laterale side.
  2. Der udøves et anteriort tryk på benene, og samtidig hermed adduceres benene og der trykkes lateralt på begge sider med 1. finger.
  3. Det anteriore tryk lettes, og begge ben abduceres nu samtidig med at der trykkes medialt med 2. og 3. finger.

Hvis der lyder et 'klik' under trin 3 er Ortolanis test positiv.

PKU og TSH screening.

På 3.–5.-døgnet tages hælblodprøve til screening for phenylketonuri og hypotyreose.

Alarmsymptomer

  • Central cyanose
  • Uro og sitren
  • Slapt barn
  • Påskyndet eller svag respiration

Samtale med forældrene

I forbindelse med forældrerollen opstår der mange spørgsmål — og en del af dem vil være rettet mod lægen i de første døgn. Et af hovedformålene er her at bekræfte forældrene i deres nye rolle.

Hvis der findes malformationer eller andre tegn til sygdom ved undersøgelsen af den nyfødte skal forældrene informeres — helst på én gang hvor de begge er tilstede. Til en sådan samtale vil det være en fordel at der også deltager en sygeplejerske, da mange spørgsmål uværgeligt opstår efter du har forladt lokalet.

Såfremt du ikke kender svaret på specifikke spørgsmål må du fortælle forældrene at du vender tilbage med et svar. Da forældrene ofte kan hænge sig meget nøje i de svar, der er givet undervejs i et forløb, er det vigtigt at de får et rigtigt svar, første gang.

Hvis du informerer forældrene om sygdom hos deres barn, er det fortsat vigtigt at bevare en optimistisk tone og understøtte dem i deres evne til at håndtere situationen. Fokus skal fortsat være at skabe mulighed for en ordentlig forældre-barn kontakt.

Litteratur

  1. Kliegman RM. Nelson Textbook of Pediatrics, 18th ed, kap. 94. Saunders, 2007.
  2. www.pediatrics.org — American Academy of Pediatrics
  3. Pedersen JL. Akut pædiatri og neonatologi, 3. udgave. FADLs Forlag, 2008.
  4. Schiøtz PO og Skovby F (red). Praktisk pædiatri, 2. udgave. Munksgaard 2008.

Kontakt

MedViden.dk udvikles og drives af

Morten Andresen & Bjarne Skjødt Worm.

Mail: kontakt@medviden.dk