Støt sitet

Hvad kan du gøre?

Primært kan vi bruge din hjælp til at udbrede den frie viden og dermed brugen af medviden.dk.

Fortæl venner og kolleger om sitet, brug det til morgenundervisning og bliv fan af os på facebook.

Mangler vi noget specielt?

Sidder du med en god ide til et kursus, har du lavet en god quiz under eksamenslæsningen eller vil du hjælpe med indtastning af eksamensopgaver så kontakt os også gerne.

Del på Facebook

Hjælp til brug af sitet

Om sitet

MedViden.dk er en gratis læringsside for sundhedsfagligt personale.

Opdeling

MedViden.dk er opdelt i en række sektioner og kategorier, der kan bruges hver for sig eller i sammenhæng. Der vil i den kommende tid komme flere kategorier ligesom procedurer og kursussektionerne vil blive udbygget.

Kurser

Under kurser kan du i topmenuen se en række forskellige kurser. Kurserne indeholder lektioner, der er relevante for det enkelte kursus. Du skal være opmærksom på at nogle lektioner går igen under flere kurser.

Indeks

Under det alfabetiske indeks finder du en oversigt over både kurser og kursuslektioner.

Procedurer

Under procedurer angiver topmenuen de forskellige specialer. Bemærk at flere af specialerne er samlet for at lette overblikket.

Flere af procedurerne ligger allerede som videoprocedurer og i fremtiden vil ligge et videosupplement til alle procedurer.

Indeks

Under det alfabetiske index kan du finde alle procedurer i alfabetisk rækkefølge.

Login

I forbindelse med opdateringen af sitet er login-funktionaliteten midlertidigt fjernet.

Vi arbejder på at sikre en ny og bedre adgang til quizzer og andre online funktionaliteter til at teste din viden.

Loginfunktionaliteten kommer tilbage snarest.

Epistaxis / Næseblødning, Håndtering af

Forfattere

6. juli 2010

Næseblødninger påvirker op mod 60% af alle mennesker i løbet af livet, og varierer fra små harmløse blødninger pga. næsepilleri til livstruende blødninger på traumatisk basis. De fleste næseblødninger standser spontant, men en del kræver dog lægelig intervention, og kan udvikle sig til livstruende tilstande med behov for assistance fra ØNH-læger. Det er derfor vigtigt at tage næseblødninger alvorligt, og hurtigt iværksætte den relevante behandling.

Der findes flere forskellige metoder til at håndtere næseblødninger på, afhængig af hvor blødningen opstår fra. I det følgende gennemgås kort den relevante anatomi, hvorefter der fokuseres på de forskellige behandlingsstrategier og efterbehandling som kan iværksættes fra skadestuen. For den specialiserede kirurgiske øre-, næse- og hals-behandling henvises til relevante lærebøger.

Karforsyning til næsen

Næsen er rigt vaskulariseret med kar fra såvel a. carotis interna som externa, og mens blødningerne oftest blot klassificeres som værende enten af anterior eller posterior karakter, er der et betydeligt overlap i vaskulariseringen og følgeligt også blødningskilden ved behandlingsrefraktære næseblødninger.

I op mod 90% af blødningstilfældene er det udelukkende en anterior blødning med kilde fra Kiesselbachs plexus, mens de posteriore blødninger typisk vil opstå fra grene fra a. sphenopalatinum.

Diagnostik

Næseblødning vil typisk være let at diagnosticere pga. den synlige - og meget generende - natur af blødningen. Visse mindre sivende blødninger fra den posteriore del af næsekaviteten kan dog have et mere snigende forløb, hvor symptomerne blot består af kvalme, anæmi, melæna og evt. hæmatemese.

I forbindelse med modtagelsen af patienten udspørges om evt. traumemekanisme, tidligere lignende episoder, medicinsk behandling med antikoagulantia og blødersygdomme i familien. Gentagen spontan epistaxis kræver yderligere udredning for evt. malign årsag.

Under den objektive undersøgelse forsøges næsekaviteten inspiceret med næsespeculum, og ud over oplagte blødningskilder ses der efter tegn på septumhæmatom eller septumdeviation. Synlige blødningskilder noteres så oplysningerne er tilgængelige for en evt. senere ØNH-læge hvis der er behov for at ligere kar for at standse blødningen.

Initiel behandling af epistaxis

De mulige behandlingsmodaliteter for akut næseblødning varierer fra de helt simple teknikker som patienten allerede kan påbegynde i hjemmet, over teknikker der kan udføres i alle skadestuer, til avancerede kirurgiske indgreb som kun bør udføres af specialister i ØNH-kirurgi.

I de fleste skadestuer er RapidRhino blevet standardbehandling, men vi anbefaler, at man før der anlægges RapidRhino bør forsøge at få kontrolleret blødningen med mindre invasive metoder:

  • Start med at lade patienten sidde foroverbøjet i sengen og sutte på isterninger, mens der foretages ekstern kompression af næsen på de to lateral-flader.
  • Benyt en vinklet pincet til at indføre vatstrimler, der er vædet i lidocain-metaoxedrin. Vatstrimlerne skal indføres langs gulvet i næsen og placeres langt bagud så hele næsekaviteten forsøges udtamponeret. Hvis det er tilgængeligt kan et sug benyttes til at fjerne koagler inden proceduren.

Ved kraftigere blødning bør man allerede tidligt tage blodprøver fra til type og forlig, samt måle Hgb, INR og APTT.

Specialiseret behandling

I amerikansk litteratur vil man oftest foreslå kemisk kauterisering af blødningskilder som førstevalg i behandlingen, mens vi i de danske skadestuer oftest vil forsøge håndtering af blødningen med enten RapidRhino eller anterior pakning af næsekaviteten med gaze eller meche vædet i karkontraherende og lokalbedøvende middel.

Hvis frisk blødning fortsat kan visualiseres i oropharynx efter anlæggelse af RapidRhino, må blødningskontrol forsøges med anlæggelse af et modificeret Foley kateter. Herved udtamponeres den posteriose del af næsekaviteten, og med efterfølgende anterior pakning er hele kaviteten fyldt.

Hvis anlæggelse af Foley kateter ikke kan standse blødningen, bør patienten akut overflyttes til en ØNH-afdeling mhp. operation hvor relevante kar ligeres. Ved denne lejlighed er det relevant for ØNH-lægen at vide om blødningskilden ligger langs gulvet eller taget af næsekaviteten, og hvor langt inde.

Efterbehandling

Hvis blødningen kan håndteres med anlæggelse af RapidRhino, bør patienten ses af en ØNH-læge 24-48 timer efter anlæggelsen til fjernelse af tamponaden. Hvis det har været nødvendigt at anlægge Foley kateter i næsen, bør patienten overflyttes til en ØNH-afdeling hvad enten blødningen har kunnet kontrolleres ved denne metode eller ej.

Læs mere

  1. Schlosser. Clinical practice. Epistaxis. N Engl J Med (2009) vol. 360 (8) pp. 784-9
  2. Douglas and Wormald. Update on epistaxis. Curr Opin Otolaryngol Head Neck Surg (2007) vol. 15 (3) pp. 180-3
  3. Gifford and Orlandi. Epistaxis. Otolaryngol Clin North Am (2008) vol. 41 (3) pp. 525-36, viii

Kontakt

MedViden.dk udvikles og drives af

Morten Andresen & Bjarne Skjødt Worm.

Mail: kontakt@medviden.dk