Støt sitet

Hvad kan du gøre?

Primært kan vi bruge din hjælp til at udbrede den frie viden og dermed brugen af medviden.dk.

Fortæl venner og kolleger om sitet, brug det til morgenundervisning og bliv fan af os på facebook.

Mangler vi noget specielt?

Sidder du med en god ide til et kursus, har du lavet en god quiz under eksamenslæsningen eller vil du hjælpe med indtastning af eksamensopgaver så kontakt os også gerne.

Del på Facebook

Hjælp til brug af sitet

Om sitet

MedViden.dk er en gratis læringsside for sundhedsfagligt personale.

Opdeling

MedViden.dk er opdelt i en række sektioner og kategorier, der kan bruges hver for sig eller i sammenhæng. Der vil i den kommende tid komme flere kategorier ligesom procedurer og kursussektionerne vil blive udbygget.

Kurser

Under kurser kan du i topmenuen se en række forskellige kurser. Kurserne indeholder lektioner, der er relevante for det enkelte kursus. Du skal være opmærksom på at nogle lektioner går igen under flere kurser.

Indeks

Under det alfabetiske indeks finder du en oversigt over både kurser og kursuslektioner.

Procedurer

Under procedurer angiver topmenuen de forskellige specialer. Bemærk at flere af specialerne er samlet for at lette overblikket.

Flere af procedurerne ligger allerede som videoprocedurer og i fremtiden vil ligge et videosupplement til alle procedurer.

Indeks

Under det alfabetiske index kan du finde alle procedurer i alfabetisk rækkefølge.

Login

I forbindelse med opdateringen af sitet er login-funktionaliteten midlertidigt fjernet.

Vi arbejder på at sikre en ny og bedre adgang til quizzer og andre online funktionaliteter til at teste din viden.

Loginfunktionaliteten kommer tilbage snarest.

Øjentraumer

28. maj 2011

I skadestuen og almen praksis vil man ofte være udsat for at skulle vurdere øjenskader, det akut røde øje og egentlige traumer mod øjet. I det følgende vil vi forsøge at give dig en overskuelig basisviden om øjentraumer, herunder fremmedlegemer og ætsningsskader.Det er klart, at der findes langt flere skader end vi kan beskrive i denne korte lektion, men skadestuearbejdet består primært i den fælles akutte håndtering og viderevisitering af patienten til øjenlæge ved behov.

Anamnese og objektiv undersøgelse

Som ved alle andre sygdomme og traumer er anamnesen essentiel for at kunne stille den korrekte diagnose og dermed behandle patienten på den mest hensigtsmæssige måde.

I det følgende vil du få en hurtig indføring i den relevante anamneseoptagelse og objektive undersøgelse ved forskellige. For en mere generel beskrivelse henvises til lektionen om den kliniske øjenundersøgelse og de tilknyttede procedurer.

Anamnese

Øjentraumer er meget hyppige og man vil se alt fra småskader til alvorlige og invaliderende øjenskader. Nogle skader vil være nemme at overskue, mens andre kan være mere komplicerede og svære at gennemskue.

Ved selve anamneseoptagelse lægges mest vægt traumets karakter - ligesom anden lidelse bør udelukkes.

  • Er der mistanke om fremmedlegeme? (vinkelsliber, arbejde med hammer og mejsel og lignende)
  • Har patienten benyttet svejseapparat eller arbejdet med kemikalier?
  • Har der været en direkte ydre påvirkning af øjet? (slag, bold eller lignende)

Ikke sjældent overses fremmedlegemer på cornea eller i bulbus fordi anamneseoptagelsen ikke har været grundig nok.

Objektiv undersøgelse

Den objektive undersøgelse bør generelt udføres som beskrevet i den kliniske øjenundersøgelse. Ved kendte øjentraumer, er der dog en række punkter, der lægges særlig vægt på.

Mange traumer mod øjet kan nedsætte visus og enkelte typer også selve bevægeligheden af øjet. Derfor bør alle patienter, der har været udsat for et øjentraume have testet visus og okulær motilitet.

Lokalbedøvende øjendråber kan anvendes for at få overblik, og hornhinden kan farves med fluorescein.

Hurtige kliniske rekomendationer

  • Øjenskader efter højhastighedstraumer bør ses akut af øjenlæge.
  • Bulbusruptur eller penetrerende øjenskader bør ses akut af øjenlæge.
  • Kemiske øjenskader bør behandles med skyldning til normal pH.
  • Nedsættelse af det intraokulære tryk ved akut glaukom er vigtigt. Patienten bør henvises akut til øjenlæge.

Inddeling af øjentraumer

Øjentraumer kan inddeles på mange måder. Dels kan de inddeles efter traumetypen (se nedenfor), dels om skaderne er overfladiske, penetrerende eller involverer øjenomgivelserne. De kan naturligvis også inddeles efter deres anatomiske placering.

I det følgende har vi primært inddelt dem efter traumetypen da vi mener det intuitivt giver bedst mening når man undersøger patienten.

Generelt om behandling

Rigtigt mange af de øjenskader man ser i almen praksis og på skadestuer skal behandles "ens". Dette forstået således, at der er det samme grundskelet i behandlingen. Dette er gennemgået nedenfor

Smertelindring.

I mange tilfælde er der behov for smertelindring. Øjenskader er smertefulde, men som udgangspunkt kan man klare sig med perorale analgetika. Dette vil typisk være paracetamol, men der kan være behov for NSAID eller i enkelte tilfælde milde morfikapræparater. 

Bemærk, at lokale analgetika forsinker ophelingen, øger risikoen for yderligere øjenskade samt kan maskere en eventuel forværring i tilstanden. Derfor anbefales det ikke at benytte denne form for smertebehandling.

I nogle situationer kan dilatation af pupillen bidrage til smertelindringen.

Klap.

Der kan være flere årsager til at anlægge klap, men den altoverskyggende årsag er at forhindre yderligere skade – Specielt hvis øjet har været bedøvet med bedøvende øjendråber.

  • Klappen kan anlægges som enkelt- eller dobbeltklap. Dobbeltklappen er specielt god hvis man ønsker et let tryk mod øjenlåget hvilket hos nogle patienter virker smertelindrende. 
  • Klappen lindrer i øvrigt ved photofobi (lysskyhed) og giver ro til øjet.
  • Klappen bør bæres de første 24 timer.

Ingen brug af motoriseret køretøj.

Normaltseende må ikke føre motoriseret køretøj efter de har fået anlagt øjenklap. Tabet af syn fra det ene øje vil markant forringe deres dybdesans.

Tetanusprofylakse.

Skader på øjet er en potentiel indgangsport for bakterier. Derfor bør alle have kontrolleret om de har en gyldig tetanusvaccination og hvis dette ikke er tilfældet bør de have tetanusprofylakse.

Lokal antibiotisk behandling med salve eller øjendråber.

Ved øjenskader bliver der typisk iværksat profylaktisk lokal antibiotisk behandling med salve eller øjendråber. Der er dog sparsom evidens for dette ved abrasio.

Bemærk, at salve smører øjet bedre end dråber hvorfor dette typisk anbefales.

Der bruges typisk kloramfenikol eller fucithalmic.

Kontaktlinser.

Der må ikke benyttes kontaktlinser efter øjenskader for ophør af symptomer. 

Hvor sidder skaden ?

Ved skader på øjet betragtes øjet som en urskive med centrum i midten af cornea. På den måde er det nemt at beskrive hvor skaden sidder. Et eksempel kunne være et fremmedlegeme der sad på cornea "3 mm fra centrum ca. kl 8".

Fremmedlegemer og væsker i øjnene

Der er mange årsager til fremmedlegemer i øjenene. Mange af disse er arbejdsrelaterede og bunder i mangel på sikkerhedsudstyr. Du vil typisk møde disse patienter i skadestuer og i almen praksis.

Alle fremmedlegemer i øjnene vil beskadige epithelet og dermed lave en indgangsport for bakterier.

Fælles for alle de følgende tilstande er, at patienten skal have en gyldig tetanusvaccination og behandles med lokal antibiotika.

Skaderne varierer fra mindre epitheldefekter til større penetrerende traumer.

Abrasio

Patogenese.

Abrasio er mindre overfladiske skader på corneas overfladeepithel. Skaderne opstår hyppigst ved, at fremmedlegemer med lav kraft rammer cornea. Typisk gren eller fingernegl

Symptomer.

Symptomerne opstår hurtigt efter skaden er sket og indbefatter

  • Fremmedlegemefornemmelse
  • Pludseligt indsættende øjensmerter.
  • Tåreflåd
  • Typisk konjunktival (evt. blandet) injektion
  • Området med abrasio er typisk mere mat end den øvrige corneaoverflade (blank og spejlende)
  • Evt. visuspåvirkning (ved central epitheldefekt).

Diagnosticering.

Diagnosen stilles på en kombination af anamnese, den kliniske undersøgelse og fluroceinfarvning.

  • Fluoresceinfarvning af cornea viser farveophobning i områder med epitheldefekter.
  • Lokalanalgetika (f.eks. oxibuprocain) vil normalt medføre momentan smertelindring (ses dog ikke ved bulbære skader).
  • Se altid efter eventuelle fremmedlegemer !
  • Øvrige undersøgelser er ikke typisk ikke nødvendige.

Det er vigtigt at være opmærksom på eventuelle fremmedlegemer, da oversete fremmedlegemer er en hyppig årsag til vedvarende gener. 

Overvej henvisning.

Abrasiopatienter skal som udgangspunkt ikke henvises, men i tilfælde af større defekter eller vedvarende infektioner kan det være en god ide. 

  • Ved større epiteldefekter (> 15 mm2)
  • Ved sekundære infektioner

Behandling.

Målet med behandlingen er symptomlindring mens spontan opheling afventes. 

  • Smertelindring
  • Lokal antibiotisk behandling.
  • Klap
  • Tetanusprofylakse 

Det er vigtigt, at patienten informeres om vigtigheden af ro til øjet og instrueres i brug af øjendråber/salve samt samt perorale analgetka.

Forløbet.

Ophelingen tager fra få timer til dage. Typisk er helingen færdig indenfor det første døgn - nogle gange bliver tilstanden recidiverende. I givet fald vil øjnene smerte om morgenen når de åbnes.

Komplikationer.

Det er sjældent der ses komplikationer til abrasio, men til tider kan der ses recidiverende corneal abrasio (erosio recidivans). Her virker behandling med lubricerende øjendråber og ro vanligvis. Alternativt henvises til øjenlæge mhp. laserbehandling

Prognose.

God - abrasio heler typisk spontant, men der er en mindre risko for infektion og følgende nedsat heling.

Kontrol.

Abrasio er en mindre skade der ubehandlet typisk vil svinde indenfor få dage. Derfor er der sjældent indikation for opfølgning.

  • Sjældent nødvendigt.
  • Genhenvendelse ved fortsatte gener (smerter efter 24 timer) eller forværring.

Diagnosekode.

 

  • S05.0 Laesio traum conjunctivae et abrasio corneae u fremmedlegeme.

Fremmedlegemer

Patogenese.

Fremmedlegemer kan være løse eller fastsiddende og være af forskellige materialer. Typiske fremmedlegemer er sand, sten eller metal. Skaderne sker ofte i forbindelse med svejsning eller vinkelslibning. Bemærk at nogle materialer skal fjernes på bestemte måder og at der vil typisk være abrasio når fremmedlegemet er fjernet.

  • Mindre fremmedlegemer (sand, støv, træspåner, insekter etc.) sidder typisk overfladisk.
  • Glødende partikler (svejsning, slibning) trænger typisk ned i epithelet.
  • Metalsplinter, der rammer øjet med stor kraft, trænger typisk dybere ned i epithelet og kan evt. perforere cornea eller sclera. Læs mere om disse under penetrerende traumer.

Symptomer.

Anamnestisk har der typisk været brugt vinkelsliber eller arbejde med savsmuld, træspåner eller sand.

  • Fremmedlegemefornemmelse.
  • Pludseligt indsættende øjensmerter (ciliært præg).
  • Tåreflåd.
  • Lysskyhed.
  • Typisk konjunktival injektion
  • Evt. visuspåvirkning (ved central epitheldefekt).

Diagnosticering.

Mange fremmedlegemer kan identificeres med det blotte øje, men husk altid at undersøge hele øjet også selvom du har fundet et centralt fremmedlegeme. Øjet undersøges grundigt og der udføres øjenlågsvending.

Efterfølgende bør der foretages fluoreceinfarvning for at undersøge om der er mindre fremmedlegemer og abrasio.

  • Påvisning af fremmedlegeme (evt. under forstørrelse)
  • Fluoreceinfarvning

Overvej altid differentialdiagnoser. Nogle gange kan der være tale om ikke traumatiske tilstande som keratitis, iridocyklitis eller akut glaukom hvilket er vigtigt at udelukke

Ved metalliske fremmedlegemer og mistanke om bulbusruptur kan der med fordel tages røntgen af orbita.

Overvej henvisning.

Der er sjældent behov for at henvise patienter med fremmedlegemer, men nogle tilstande skal man være opmærksom på - og tærsklen til henvisning skal være lav.  

  • Mistanke om penetration
  • Hvis fremmedlegeme ikke kan fjernes
  • Hvis rustring ikke kan fjernes
  • Ved større epiteldefekter (> 15 mm2)
  • Ved sekundære infektioner

Behandling.

Overordnet set er målet, at fjerne fremmedlegemet, forhindre ardannelse og afvente spontan heling. Når fremmedlegemet forsøges fjernet forsøges altid med den mindst invasive metode først. 

  • Fremmedlegemet fjernes
    • Mindre overfladiske fremmedlegemer kan fjernes med øjenskylning
    • Alternativt fjernes fremmedlegemet med vatpind eller horners hulmejsel (Læs mere her).
  • Lokal antibiotisk behandling med salve eller øjendråber.
  • Smertelindring
  • Klap
  • Tetanusprofylakse

Forløb.

Typisk fjernes fremmedlegemet nemt - og forløbet vil herefter ligne det for abrasio.

Komplikationer

I langt de fleste tilfælde ses ikke komplikationer, men afhængig af fremmedlegemets placering kan de dog  forekomme.

Initielle

  • Fremmedlegemet kan perforere bulbus (Læs mere her).
  • Infektioner

Senskader

  • Påvirkning af synet (ændringer i corneas overflade)
  • Ved dybere fremmedlegemer risiko for påvirkning af de dybere strukturer.

Prognose.

Prognosen sædvanligvis god med fuld restitution efter fremmedlegemet er fjernet. Ved penetrerende traumer eller dybere fremmedlegemer er situationen dog mere alvorlig.

Kontrol.

Når fremmedlegemet er fjernet er der sjældent behov for opfølgning.

  • Ved overfladiske fremmedlegemer er det sjældent nødvendigt.
  • Genhenvendelse ved fortsatte gener (smerter eller fortsat fremmelegemefornemmelse efter 24 timer) eller forværring.

Bemærk.

 

  • Såfremt fastsiddende fremmedlegemer (f.eks. mindre metalstykker er brændt fast til cornea) ikke fjernes vil der over tid dannes arvæv og visuspåvirkning. Metalfremmedlegemer vil endvidere danne en rustring allerede efter få timer og skal derfor fjernes hurtigt. Rustringen skal ligeledes fjernes, gerne af øjenlæge.
  • Jo mere centralt på cornea fremmedlegemet sidder jo større er risikoen for senere visuspåvirkning. Centrale fremmedlegemer med stor epithelpåvirkning kan overvejes henvist til øjenlæge.
  • Når du beskriver hvor fremmedlegemet sidder er det afstanden til corneas centrum og med en beskrivelse svarende til en urskive.

Diagnosekoder.

 

  • T15 Fremmedlegeme på øjets ydre overflade
  • T15.0 Corpus alienum corneaeT15.1 Corpus alienum conjunctivae

Ætsningsskader

Patogenese.

Syrer og baser kan ved kontakt med corneas epithel skade dette ireversibelt. Jo længere tid syren / basen er i kontakt med øjet des større risiko er der for ireversible skader. Det er derfor vigtigt at indsætte hurtigst muligt med øjenskylning. De fleste patienter har da også allerede skyllet på vejen.

Ætsninger af baser vil typisk være værre end ætsning med syre da baserne penetrerer ind i hornhinden og diffunderer ind i forreste kammer hvor den forårsager metaboliske ændringer og skade på de pericorneale kar og dermed iskæmiudvikling. Iskæmien og kroppens forsvarsreaktion på denne kan forårsage varige skader, herunder blindhed.

Skaderne klassificeres fra grad 1 - 4.

  • Grad 0 Ingen synlig øjenskade
  • Grad 1 Skade af conjunctiva
  • Grad 2 Epitelskade på cornea
  • Grad 3 Epitelskade med corneaødem
  • Grad 4 Alvorlig øjenskade, som er sværere end grad 3

Symptomer.

Typisk vil man allerede på anamnesen have et indtryk af skadens karakter. Det er vigtigt at bemærke Hvad -og hvor meget der er kommet i øjet (Tag eventuelt kontakt til giftlinien) og om der efterfølgende er skyllet (tidsforløb).

  • Moderate til svære smerter
  • Sløret syn
  • Photofobi (lysskyhed)
  • Conjunktival injektion
  • Tåreflåd
  • Blefarospasme (øget blinkeratio)
  • Fremmedlegemefornemmelse.

Diagnosticering.

Diagnosen stilles typisk ud fra anamnesen kombineret med en klinisk øjenundersøgelse der indbefatter fluoresceinfarvning. Typisk vil epithelskaden være jævn over hele cornea.

Husk at undersøge øjenomgivelserne da ætsninger sjældent begrænser sig til selve øjet.

Bemærk

I nogle tilfælde vil øjet fremtræder hvidt efter eksponerng for base. Dette kan tyde på iskæmi i de conjunktivale og sclerale kar og dermed en alvorlig skade. Øjenlæge bør kontaktes med det samme.

Overvej henvisning.

 

  • Ved baseætsning bør man øverveje, at konferere med øjenlæge.
  • Grad 3 og 4 skader bør ses af øjenlæge
  • Hvis du er i tvivl

Behandling.

Formålet med behandlingen er at lindre symptomerne og forhindre udvikling af permanente corneaskader.

Inden behandlingen - og øjenundersøgelsen - er det en god ide, at give lokalanastetika (typisk 1 dr. oxybuprocain). Herefter fjernes eventuelle større fremmedlegemer og den egentlige behandling med øjenskylning opstartes. Du kan læse meget mere om denne under proceduren.

Det er en god ide, at undersøge hvad stoffet er, og hvordan det reagerer når det kommer i øjnene. Tag eventuelt kontakt til giftlinjen.

  • Fjern eventuelle fremmelegemer. Læs mere her
  • Øjenskylning til normal pH (7-8)
  • Smertelindring
    • Som beskrevet under generelt om behandling
    • Morfika kan være nødvendigt ved større skader.
    • Dilatation af pupillen kan bidrage til smertelindring
  • Lokal antibiotisk behandling med salve eller øjendråber.
  • Klap
  • Tetanusprofylakse
  • Ved større skader kan kirurgi på senere tidspunkt komme på tale.

Behandlingen skal fortsætte indtil der er normal pH. Hvis skaden er stor skal der opstartes behandling og patienten skal overflyttes til øjenafdeling mens behandlingen fortsætter. 

Patienter der ringer om øjenskader med væske (syrer / baser og andet relevant) i øjnene skal anbefales at skylle samt at medbringe flasken med det ætsende materiale / indlægsseddel / etiket samt søge læge med det samme.

Diagnosekoder.

 

  • T26.1 Ambustio corneae et conjunctivae
    • T26.1A Ambustio conjunctivae
    • T26.1B Ambustio corneae

Forløb.

Forløbet afhænger i høj grad af hvilken agens der er kommet i øjet, samt hvor lang tid øjet har været udsat for denne.

Komplikationer.

Nogle patienter klarer sig uden men, mens andre får alvorlige komplikationer.

  • Uklar cornea
  • Sekundært glaucom

Prognose.

Specielt baser kan give alvorlige skader på cornea (pH, koncentration og tid er prædiktorer for alvorligheden).

Ved alvorlige skader er der risiko for større synspåvirkning og blindhed.

Kontrol.

I nogle tilfælde vil patienterne blive indlagt, men specielt ætsninger er en god ide , at have øjenlæge backup. Hvis du er i tvivl om patienten skal følges kan du altid kontakte en øjenlæge.

  • Ved større skader skal patienten følges af øjenlæge
  • Ved mindre skader bør patienten ses af egen læge mhp vurdering af progression af skaden og tegn på infektion.

Keratokonjunktivitis photoelectrica

Svejseøjne opstår - som navnet angiver - typisk i forbindelse med svejsning uden beskyttelsesbriller.Skaden sker, da den kraftige UV-bestråling forårsager skade på corneaepithelet. Tilsvarende kan kraftigt UV lys fra solen også forårsage samme skade. Tilstanden kaldes derfor også sneblindhed og benævnes mere korrekt keratokonjunktivitis photoelectrica

Patogenese.

Det kraftige UV-lys forårsager en overfladisk forbrænding af det corneale epithel og skaden kan primært opfattes som en førstegradsforbrænding af øjet.

Symptomer.

Symptomerne optræder typisk med en latenstid på 4-12 timer, og patienterne kommer derfor ofte om aftenen / nattten. Symptomerne indbefatter primært

  • Stærke smerter
  • Photofobi (lysskyhed)
  • Tåreflåd
  • Typisk fremmedlegemefornemmelse
  • Conjunktival injektion
  • Typisk kraftig blefarospasme (øget blinkeratio)

Diagnosticering.

Diagnosen stilles udfra anamnesen, en øjenundersøgelse og fluroceinfarvning. Ved fluroceinfarvningen vil man se punktformede epiteldefekter eller diffus farvning.

Husk altid at undersøge for fremmedlegemer.

Overvej henvisning.

Ved større skader

Behandling.

Formålet med behandlingen er, at behandle symptomerne og afvente spontan heling.

  • Lokalanastetika - typisk 1 dr. oxybuprocain inden øjenundersøgelse
  • Smertelindring
    • Perorale analgetika, typisk paracetamol.
    • Lokale analgetika forsinker ophelingen, øger risikoen for yderligere øjenskade samt kan maskere eventuel forværring og anbefales derfor ikke.
    • Dilatation af pupillen kan bidrage til smertelindring (et mydriaticum virker smertelindrende da sfinkterspasmen ophæves) f.eks. 1 dr. Scopolamin 0.2%.
  • Lokal antibiotisk behandling med salve eller øjendråber.
    • Salve smører øjet bedre og anbefales derfor.
    • Der er sparsom evidens for profylaktisk behandling, men i de fleste skadestuer er det en del af instruksen. Der bruges typisk kloramfenikol eller fucithalmic.
  • Klap
  • Tetanusprofylakse

Diagnosekoder.

 

  • S05.0 Laesio traum conjunctivae et abrasio corneae u fremmedlegem

Forløb.

Spontan bedring indenfor 24-48 timer. Patienten skal forvente at have nogen smerter hvorfor det er vigtigt, at de tager smertestillende profylaktisk.

Komplikationer.

I sjældne tilfælde ses bakteriel keratitis. Kontrol Kontakt til egen læge ved fortsatte gener efter 24 timer. 

Stumpe traumer mod øjet og øjenomgivelser

Stumpe traumer mod øjet ses hyppigt og skyldes typigst slag eller forskellige typer bolde der direkte rammer bulbus. Jo mere energi der afsættes i vævet jo større er risikoen for skade.

Stumpe traumer mod øjet kan give skade på både selve øjet, orbita og øjenomgivelserne. Ved alle øjentraumer bør du overveje mekanisk skade af ocula og dermed en åben øjenskade eller bulbusruptur.

Ved mistanke om penetration bør du altid udføre Seidels test. Denne bør dog ikke udføres hvis der er tydelige tegn på ruptur. I givet fald bør patienten straks få anlagt øjeskjold og blive overføt akut til øjenafdeling. Læs mere under penetrerende traumer.

Der kan ligeledes være fraktur af orbita eller skader i selve øjet. Stumpe traumer kan forårsage ruptur af øjeæblet, nethindeløsning, blødninger, øjenmuskelpareser mm. I skadestuen og almen praksis er det vigtigt at kunne henvise de relevante patienter til øjenlæge. Er du i tvivl bør patienten henvises.

Nedenfor en oversigt over de typiske skader i forbindelse med stumpe traumer.

  • Contusion
  • Orbitafraktur
  • Retrobulbær hæmoragi
  • Forreste kammer
    • Traumatisk hyphema
    • Subconjunktival hæmoragi
  • Skader på Iris
    • Traumatisk iridocyclit (uveitis)
    • Traumatisk mydriasis eller miosis
    • Iridodialyse
  • Akut glaucom
  • Skader på linsen
    • Subluxation og luxation
    • Cataraktdannelse
  • Bulbusskader
    • Bulbusruptur
    • Bulbusluxation
  • Bagerste segment
    • Vitreous hæmorhagi
    • Chorioretinal skade
    • Commotio retina
  • Øjenlågslæsioner

De enkelte skader vil ikke her blive gennemgået i detaljer da de fleste skal behandles af specialister.

Symptomer.

Symptomerne afhænger meget af hvilken skade der er sket, men der vil oftest være en anamnese med vold eller andet beskrevet traume mod øjet. Nedenfor en beskrivelse af de enkelte symptomer.

  • Smerter
  • Dobbeltsyn (når patienter kigger opad og nedad giver mistanke om orbitafraktur)
  • Hyphæma
  • Irisskade
  • Iridodialyse (afrivning af irisrod) eller sphincter pupillae med en traumatisk mydriasis (anisokori) til følge
  • Evt. lammelse af sfinktermusklen kan være forbigående (iridoplegi) eller vedvarende (ved nervelæsion)
  • Skade på linsen luxatio eller subluxatio lentis (iris mister støtte og kammerdybden forøges). Som følge heraf kan der opstå bølgende bevægelser af iris (iridodonesis).
  • Retinaskader små punktformige eller større velafgrænsede retinablødninger
  • Retinaødem (gråhvid misfarvning) og heraf nedsat visus. Typisk forsvinder ødemet hurtigt og de fleste får normalt visus efterfølgende. Amotio retinae (traumatisk) Når der trænger blod eller væske ind mellem nethinden og pigmentepitelet gennem en rift eller ruptur vil der opstå nethindeløsning. Typisk vil man kunne se grålige prominerende buler ved oftalmoskopi.
  • Corpus vitreum blødning
  • Dilateret pupil
  • Eventuelt uregelmæssig form. Hovedtraume bør overvejes.
  • Øjenlågslæsioner
  • Ved øjenlågslæsioner er der stor risiko for involvering af tårevejene. Derfor bør du aldrig suturere et vulnus nasalt for øjets midlinie. Disse patienter bør henvises til øjenlæge. I øvrigt anbefaler vi ikke, at der sutureres på øjenlåget generelt med mindre man er øvet kirurg, og gerne under operationsmikroskop.

Hyphæma

Hyphæma er et typisk fund kontusionstraumer og ses som sedimenteret blod i forreste kammer.

Blod i kammeret vil typisk medføre en stigning i det intrabulbære tryk.

Hyphæma forsvinder normalt indenfor 24-48 timer. Man kan overveje behandling med cyklocapron for at modvirke reblødning der giver risiko for blokering af trabekelværket med deraf risiko for sekundært glaukom.

Blodet kan i nogle tilfæde diffundere ind i hornhindenog danne hæmochromatosis corneae

Som supplement til den kliniske undersøgelse bør i visse tilfælde overvejes

  • Tonometri
  • CT (ved mistanke om fraktur)

Ruptur

En ruptur kan være svær at se da de typisk bagtil. Skaderne overses derfor nemtd. Typisk er synet kraftigt nedsat og der kan være en stor subkonjunktival blødning. Har du mistanke om ruptur må der ikke komme tryk på bulbus. Der skal anlægges øjenskjold og patienten skal overføres til øjenafdeling.

Diagnosekoder.

 

S05.1 Contusio bulbi oculi et telae orbitae

Overvej henvisning.

Med mindre der kun er sket mindre skader og traumemekanismen ikke giver mistanke om yderligere bør du overveje henvisning. Behandling Formålet med behandlingen er at undgå synstabDen konkrete behandling afhænger af hvilken skade der er opstået, men vær opmærksom på, at langt de fleste af disse patienter bør ses af øjenlæge. Komplikationer afhænger af hvilken skade der er opstået. Der ses ofte hyphæma og reblødning.

Prognose.

Prognosen er i de fleste tilfælde god, men der er også en risiko for mere varige skader afhængig af hvilken skade der er opstået. Ved traumatisk nethindeløsning er prognosen typisk dårlig.

Penetrerende traumer

Patogenese.

Typisk vil åbne øjenskader være synlige, men da tilstanden er yderst alvorlig og kan medføre permanente øjenskader bør man være meget opmærksom på symptomerne.

Nogle penetrerende traumer skyldes mindre fremmedlegemer og kan derfor være svære at se uden brug af spaltelampe.

Symptomer.

En del af symptomerne kommer typisk hurtigt efter skaden er sket, men bemærk at der ved mindre penetrationer kan gå lang tid inden symptomerne kommer. 

  • Typisk anamnestisk traume
  • Svære smerter
  • Nedsat syn
  • Rødt øje
  • Hyphæma link
  • Nedsat forreste kammerdybde
  • evt. pupildeviation (mod skaden)
  • evt. svær subconjunktival hæmoragi

Husk, at fremmedlegemer der går ind gennem øjet kan fortsætte deres bane og få en intrakraniel placering. Overvej CT eller røntgen og husk at MR er kontraindiceret hvis fremmedlegemet er af metal.

Intraokulære fremmedlegemer er ofte små og overses let. Da de typisk er af metal kan røntgen af oculi overvejes.

Bulbus

Bemærk, at øjenlåg og bulbus ikke må palperes hvis der er mistanke om perforation.

Overvej henvisning.

 

  • Øjeblikkelig henvisning til øjenafdeling
  • Der skal anlægges øjenskjold.
  • Patienten transporteres liggende.

Diagnosticering.

Ved mistanke om penetrerende traume bør du udføre Seidels test (kontraindiceret ved synlig ruptur).

Behandling.

 

  • Anlæggelse af øjeskjold.
  • Symptomatisk smertebehandling
  • Symptomatisk antiemetisk behandling
  • Eventuelle fastsiddende fremmedlegemer skal lades være in situ indtil pt. kan behandles af øjenlæge.
  • Eventuel yderligere behandling efter aftale med modtagende afdeling. Der kan overvejes profylaktisk systemisk antibiotikabehendling.

Læs mere

  1. Lang GK. Ophthalmology: A pocket textbook atlas, 2. udg. Thieme, 2007.
  2. Cronau H, Kankanala RR, Mauger T. Diagnosis and management of red eye in primary care. Am Fam Physician. 2010 Jan 15;81(2):137-44.
  3. Bord SP, Linden J. Trauma to the globe and orbit. Emerg Med Clin North Am. 2008 Feb;26(1):97-123, vi-vii.
  4. Soparkar CN, Patrinely JR. The eye examination in facial trauma for the plastic surgeon. Plast Reconstr Surg. 2007 Dec;120(7 Suppl 2):49S-56S.
  5. Pokhrel PK, Loftus SA. Ocular emergencies. Am Fam Physician. 2007 Sep 15;76(6):829-36.
  6. Hodge C, Lawless M. Ocular emergencies. Aust Fam Physician. 2008 Jul;37(7):506-9.

Kontakt

MedViden.dk udvikles og drives af

Morten Andresen & Bjarne Skjødt Worm.

Mail: kontakt@medviden.dk