Støt sitet

Hvad kan du gøre?

Primært kan vi bruge din hjælp til at udbrede den frie viden og dermed brugen af medviden.dk.

Fortæl venner og kolleger om sitet, brug det til morgenundervisning og bliv fan af os på facebook.

Mangler vi noget specielt?

Sidder du med en god ide til et kursus, har du lavet en god quiz under eksamenslæsningen eller vil du hjælpe med indtastning af eksamensopgaver så kontakt os også gerne.

Del på Facebook

Hjælp til brug af sitet

Om sitet

MedViden.dk er en gratis læringsside for sundhedsfagligt personale.

Opdeling

MedViden.dk er opdelt i en række sektioner og kategorier, der kan bruges hver for sig eller i sammenhæng. Der vil i den kommende tid komme flere kategorier ligesom procedurer og kursussektionerne vil blive udbygget.

Kurser

Under kurser kan du i topmenuen se en række forskellige kurser. Kurserne indeholder lektioner, der er relevante for det enkelte kursus. Du skal være opmærksom på at nogle lektioner går igen under flere kurser.

Indeks

Under det alfabetiske indeks finder du en oversigt over både kurser og kursuslektioner.

Procedurer

Under procedurer angiver topmenuen de forskellige specialer. Bemærk at flere af specialerne er samlet for at lette overblikket.

Flere af procedurerne ligger allerede som videoprocedurer og i fremtiden vil ligge et videosupplement til alle procedurer.

Indeks

Under det alfabetiske index kan du finde alle procedurer i alfabetisk rækkefølge.

Login

I forbindelse med opdateringen af sitet er login-funktionaliteten midlertidigt fjernet.

Vi arbejder på at sikre en ny og bedre adgang til quizzer og andre online funktionaliteter til at teste din viden.

Loginfunktionaliteten kommer tilbage snarest.

Anlæggelse af arteriekanyle

Forfattere

3. august 2011

Indikationer

  • Ønske om kontinuerlig blodtryksmåling hos eksempelvis patienter der
    • bløder meget
    • er i risiko for at bløde meget
    • er hæmodynamisk ustabile (fx. septiske patienter på intensiv)
    • har været udsat for multitraume
    • har svær aotastenose og skal under generel anæstesi
    • skal gennemgå store operationer
  • Behov for at kunne tage hyppige arterielle gasser eller blodprøver.

Remedier

  • Ikke-sterile handsker.
  • Spritswaps.
  • A-kanyle.
  • Plaster til fiksering.

Kontraindikationer

Relative:

  • Koagulopatier

Absolutte:

  • Kunstig AV-fistel på pågældende ekstremitet.
  • Insufficient kollateral cirkulation til hånden (Allens test udføres kun ved begrundet mistanke).

Modificeret Allens test

Allens test benyttes til at sikre funktionen af den kollaterale cirkulation til hånden.

Ved arteriepunkturen i a. radialis er der en lille risiko for trombosering af arterien. Allens test benyttes derfor til at sikre at hånden fortsat kan opnå den nødvendige blodtilførsel såfremt trombosering skulle ske.

  1. Hånden eleveres og knyttes i 20–30 sekunder.
  2. A. radialis og a. ulnaris komprimeres begge så blodtilførslen til hånden standses.
  3. Hånden åbnes og bør fremstå bleg.
  4. Kompressionen over a. ulnaris standses.

Herefter bør hånden opnå normal farve i løbet af 7–10 sekunder. Hvis dette ikke sker er testen negativ, og man bør ikke uden videre overvejelser fortsætte med arteriepunkturen i a. radialis.

Gentag testen på modsidige arm for at se om forholdene er bedre dér.

Før proceduren

Anlæggelse af arteriekanyle er altid en lægelig ordination.

  1. Ifør dig de ikke-sterile handsker
  2. Palpér a. radialis i dens forløb over – og lige proximalt for – proc. styloideus radii.
  3. Desinficér huden x 2 over det ønskede indstikssted.
  4. Hvis det er muligt og patienten kan kooperere bedes patienten om at ekstendere håndleddet for derved at fiksere arterien. Alternativt kan håndleddet hos bevidstløse eller bedøvede patienten lægges ekstenderet over en pose med saltvand, et nyrebækken eller lignende og fikseres med plaster.

Proceduren

  1. Hold kanylen i vinkel på 30–45 grader (se figur 1). Til proceduren kan der anvendes direkte kanylering eller transsection hvor arterien perforeres.
  2. Stik beslutsomt ned i a. radialis og perforér gerne arterien. Der kan evt. ses en bloddråbe i det øverste kammer.
  3. Træk nålen lidt tilbage (som ved anlæggelse af PVK).
  4. Træk herefter hele anordningen tilbage til plastik kateteret hurtigt fyldes med blod. Fyldes kateteret meget langsomt, skyldes det fejlplacering i en vene eller at patienten er meget lavtrykket.
  5. Menes kateteret at være korrekt placeret lægges a-kanylen ned mod underarmen og føres ind i karret.
  6. Nålen fjernes. Kateteret lukkes ved at skubbe den røde lukkemekanisme frem.
  7. Arteriekanylen kan anlægges ultralydsvejledt såfremt patienten er for lavtrykket til at arterien kan udpalperes.
Figur 1. Anlæggelse af a-kanyle.

Efter proceduren

  1. Arteriekanylen (kateteret) fikseres f.eks. med 2 stk. plastre til fiksering af venflon der placeres i hver sin retning.
  2. Tryksæt tilsluttes eller der udtages blodprøver (se separat vejledning).
  3. Cirkulationen i hånden på den side hvor a-kanylen er anlagt kontrolleres flere gange dagligt. Saturationsmåleren kan derfor med fordel placeres på tommelfingeren på den hånd hvor arteriekanylen er anlagt.
  4. Arteriekanylen kontrolleres 1 gang dagligt med henblik på infektion.

Bemærk

Giv aldrig medicin eller sterilt vand i en arteriekanyle!

Seponering

  • A-kanylen bør seponeres hurtigst muligt efter at patienten er stabiliseret. Når dette skal ske, fjernes fikseringen og kateteret trækkes ud.
  • Ved seponering komprimeres der over indstiksstedet i mindst 5 minutter og hæmostase sikres (ved større kar bør komprimeringen vare længere).

Litteratur

  1. Gillies D et al. Optimal timing for intravenous administration set replacement. Cochrane Database of Systematic Reviews 2005, Issue 4.

Kontakt

MedViden.dk udvikles og drives af

Morten Andresen & Bjarne Skjødt Worm.

Mail: kontakt@medviden.dk