Støt sitet

Hvad kan du gøre?

Primært kan vi bruge din hjælp til at udbrede den frie viden og dermed brugen af medviden.dk.

Fortæl venner og kolleger om sitet, brug det til morgenundervisning og bliv fan af os på facebook.

Mangler vi noget specielt?

Sidder du med en god ide til et kursus, har du lavet en god quiz under eksamenslæsningen eller vil du hjælpe med indtastning af eksamensopgaver så kontakt os også gerne.

Del på Facebook

Hjælp til brug af sitet

Om sitet

MedViden.dk er en gratis læringsside for sundhedsfagligt personale.

Opdeling

MedViden.dk er opdelt i en række sektioner og kategorier, der kan bruges hver for sig eller i sammenhæng. Der vil i den kommende tid komme flere kategorier ligesom procedurer og kursussektionerne vil blive udbygget.

Kurser

Under kurser kan du i topmenuen se en række forskellige kurser. Kurserne indeholder lektioner, der er relevante for det enkelte kursus. Du skal være opmærksom på at nogle lektioner går igen under flere kurser.

Indeks

Under det alfabetiske indeks finder du en oversigt over både kurser og kursuslektioner.

Procedurer

Under procedurer angiver topmenuen de forskellige specialer. Bemærk at flere af specialerne er samlet for at lette overblikket.

Flere af procedurerne ligger allerede som videoprocedurer og i fremtiden vil ligge et videosupplement til alle procedurer.

Indeks

Under det alfabetiske index kan du finde alle procedurer i alfabetisk rækkefølge.

Login

I forbindelse med opdateringen af sitet er login-funktionaliteten midlertidigt fjernet.

Vi arbejder på at sikre en ny og bedre adgang til quizzer og andre online funktionaliteter til at teste din viden.

Loginfunktionaliteten kommer tilbage snarest.

Anlæggelse af suprapubisk kateter

5. juli 2011

Formål

Anlæggelse af kateter gennem huden på den nedre del af abdomen, for at sikre frit afløb fra blæren.

Proceduren beskrives også som "anlæggelse af topkateter".

Baggrund

Suprapubisk kateter anlægges som oftest hvis der er indikation for at lægge et kateter i blæren og det ikke har været muligt – eller det har været kontraindiceret – at gøre dette transuretralt.

Man kan både anlægge suprapubisk kateter midlertidigt og som et permanent kateter.

Til anlæggelse af et suprapubisk kateter kan du vælge at udføre proceduren ultralydsvejledt, eller under samtidig cystoskopi. Kan du ikke palpere blæren, er der lille blære kapacitet eller er der tidligere opereret i området bør man altid overveje at bruge ultralyd eller cystoskopi.

Denne vejledning beskriver anlæggelse af suprapubisk kateter uden ultralyd eller cystoskopi.

Indikationer

  • Obstruktion af de nedre urinveje
  • Inkontinens
  • Behov for at måle diureser
  • Peri- og postoperativt
  • Uretralt traume

Remedier

  • En assistent
  • Kateter (str Ch 12, 18–24 ved hæmaturi eller pus i urinen)
  • Kateterpose og kateterslange, evt. diuresemåler
  • Sprøjte, 10ml med rent vand
  • Klorhexidinsprit 0,5 %
  • Skalpel, spids.
  • Gaze, steril
  • Trokar til anlæggelse af kateter
  • Sprøjte, 10ml
  • Intramuskulær kanyle
  • Lokalbedøvelse, eks. Lidocain 1%
  • Forbinding med kateterholder
  • Sterilt afdække
  • Sterile handsker (Se procedure)

Katerisationssæt

Der findes forskelligt udstyr til anlæggelse af katetret. Afhængig af lokal instruks anvendes der forskellige typer af katetre, iv. katetre, grisehale katetre og foleykatetre med og uden balloner. Endeligt kan der bruges flergangs trokar, eller specialfremstillet katetersæt med enten splitbare punktkanyler eller katetre over kanyle.

I denne vejledning beskrives anlæggelse af suprapubisk kateter med et foleykateter og trokar til anlæggelse af katetret.

Kontraindikationer

Relative

  • Hudinfektion i huden over det sted hvor du påtænker at anlægge kateteret.
  • Blæretumorer
  • Antikoagulativ behandling, bør pauseres før indgreb.

Før proceduren

  1. Patienten lejres fladt i sengen, liggende på ryggen og afklædt fra midt på brystkassen til under symfysen.
  2. Har patienten meget behåring på den nedre del af abdomen bør man overveje at fjerne dette før indgrebet påbegyndes.

Selve proceduren

  1. Palpér blæren (Kan du ikke mærke blæren, bør du anvende ultralyd/cystoskopi og sørge for at der er en mere erfaren kollega til stede, der kan supervisere dig).
  2. Lav et mærke med en kuglepen som du kan se efter afspritning, i midtlinjen ca. 2 cm over symfysen hvor du tydeligt kan mærke blæren.
  3. Afsprit et ca. 10 cm stort område omkring mærket. Brug cirkulære bevægelser væk fra centrum.
  4. Afvent lufttørring og gentag afspritningen.
  5. Ifør dig de sterile handsker.
  6. Påsæt steril afdækning.
  7. Træk lokalbedøvelse op i en sprøjte og palpér blæren igen. Læg lokalbedøvelse i huden, underhuden samt i det prævesikale rum (Se blå boks nedenfor).
  8. Vent på at lokalbedøvelsen virker og lav derefter en 1 cm horizontal incision i huden over mærket. En blødning kan stoppes med kompression.
  9. Placér kateteret i trokaren så enden er lige over spidsen. Vinkel kateteret over håndtaget af trokaren og hold trokaren i din dominante hånd således at du holder kateteret fast i klemme på vinklen mellem trokarspydet og trokarhåndtaget. Brug din tommelfinger til at holde på kateteret.
  10. Før trokaren lige ned mod blæren i samme retning som da du lagde lokalbedøvelse. Når du er i blæren vil du se, at der kommer urin op gennem kateteret.
  11. Før kateteret lidt ned i trokaren så det ligger 5–6 cm inde i blæren og træk nu forsigtigt trokaren op.
  12. Sæt slange på katetret.
  13. Fyld 5–8 ml vand i ballonen.
  14. Træk forsigtigt op i katetret til du møder modstand,
  15. Tør huden omkring katetret af og placér en forbinding med kateterholder.
  16. Tape slangen fast til benet og placér urinposen ca. 50 cm under blæren.

Anlæggelse af lokalbedøvelse ifm. proceduren

Ved anlæggelse af lokalbedøvelse føres sprøjten lige ned mod blæren i en ret vinkel på abdomen. Du vil kunne mærke når du går igennem fascia transversalis til det prævesikale rum, samt når du går igennem blærevæggen, ved at modstanden mindskes (Se figur 1).

Læg lokalbedøvelse i huden, underhuden samt i det prævesikale rum.

Når du befinder dig i blæren træk da tilbage og vær sikker på at du kan aspirere urin fra blæren.

Figur 1. Anlæggelse af depoter af lokalanæstesi.

Efter proceduren

Observér efterfølgende patienten for smerter, blødning og at kateteret fungerer.

Notér i journalen:

  • Indikation for anlæggelse af kateter
  • At der er indhentet informeret samtykke
  • Beskrivelse af indgrebet
  • At det foregik under lokalbedøvelse
  • Hvor meget lokalbedøvelse du anvendte
  • Katetertype
  • Størrelse
  • Hvor meget urin du udtømte umiddelbart samt farve og konsistens af urinen

Patienten skal informeres om:

  • I de første par uger kan det sive fra indstiksstedet og om skift af forbinding, evt. via hjemmesygeplejerske i de første par uger.
  • De skal kontakte vagtlæge hvis der opstår stærke smerter, vedvarende blødning, feber eller hvis kateteret holder op med at fungere.
  • Sørge for at drikke rigeligt med væske svt. ca. 1,5 til 2L dagligt.
  • Tid til første ambulante kateterskift.

Komplikationer

Blødning.

I huden bør en blødning kontrolleres med enten kompression eller underbinding af kar. Ved vedvarende blødning i blæren bør der tilkaldes assistance fra en mere erfaren kollega.

Blæretamponade.

Der er ved vedvarende blødning risiko for blæretamponade.

Tarmperforation.

Der er en risiko for at perforere tarmen især ved tidligere operation i området.

Urinvejsinfektioner.

Ved længerevarende brug af kateter er det svært at undgå en urinvejsinfektion. Disse bør ikke behandles med mindre de giver symptomer.  

Problemer med kateteret

Fungerer kateteret dårligt umiddelbart efter anlæggelse, bør du overveje om:

  • Blæren er fyldt.
  • Katetret er overskåret under anlæggelse.
  • Katetret er placeret med ballon uden for blæren.

Er der dårligt afløb så kontrollér at:

  • Kateterpose er under blæreniveau, gerne ca. 50cm.
  • Der ikke er knæk på slangen.
  • Der er urin i blæren.
  • Kateter ikke er tilstoppet.
  • Kateter er placeret i blæren.

Hos patienter med hyppige skift af kateter bør du overveje om patienten har blæresten da disse kan lædere kateterballonen og forsage at kateteret glider ud.

Der løber urin ved siden af katetret.

Skyldes oftest blærekramper, kan evt. behandles medicinsk (eks. detrusitol, spasmolyt eller vesicare). Det hjælper sjældent at skifte til en større størrelse af kateter.

Pleje af suprapubisk kateter

Katetret bør skiftes ca. hver 12 uge, alt efter behov. Posen skiftes en gang om ugen.

Der bør tages stilling til om patienten skal følge et afklemingsregime eller om der skal være konstant afløb til pose: Ved konstant afløb bør patienten bruge en dagpose på 0,5L og om aftenen skifte til en natpose på 2L.

Afklemningsregime

Hos nogle patienter der bruger kateter kan man overveje at påsætte en ventil i dagtiden i stedet for en kateterpose. Dette gøres for at bevare en del af blærens funktion og for at hindre skrumpning og bevare motorisk funktion. Der kan bruges ventil til dagen og kateterpose om natten.

Ventilen gør at patientenikke behøver at have en urinpose om benet, men blot kan gå ud og lade vandet ved at åbne ventilen. Patienten bør lade vandet ved trang og minimum hver 3. time.

Anvendelse af ventil forudsætter at:

  • Patienten er afebril
  • Der er klar urin
  • Patienten ikke er akut syg eller i terminalstadiet
  • Der ikke er mistanke om påvirkning af øvre urinveje
  • Der er sufficient blærekapacitet
  • Der ikke er blærespasmer

Husk

  • Du skal stikke lige ned med trokaren. Følg den retning du havde da du lagde lokalbedøvelse.
  • Hold godt fat i kateteret så det ikke glider tilbage når du indføre trokaren.
  • Fjern trokaren forsigtigt så du ikke overskærer katetret eller fjerner det.
  • Kan du ikke palpere blæren bør du forsøge at fylde blæren enten via transuretralt kateter eller ved at give patienten iv. saltvand. Overvej herudover ultralyd, evt. cystoskopi-vejledt anlæggelse og supervision fra en erfaren kollega.

Kontakt

MedViden.dk udvikles og drives af

Morten Andresen & Bjarne Skjødt Worm.

Mail: kontakt@medviden.dk